• Marie-Louise Kragelund

3 gode idéer til hvordan du nemt kan lære mere dansk i sommer

Det er nemt at lære dansk om sommeren, og jeg skal fortælle dig hvorfor: Danskerne er meget nemmere at snakke med, når det er sommer. De slapper af og hygger sig, og de vil faktisk gerne møde nye mennesker. Resten af året kan danskerne være lidt lukkede, men om sommeren åbner de op og er klar til at snakke.

Det er din chance

Du kan bruge sommeren til at øve dig i at tale dansk. Jo mere du taler, jo mere lærer du. Det er svært, men om sommeren er det lettere. Så sommeren er virkelig det helt rigtige tidspunkt til at gøre lidt ekstra for at lære dansk.


Hvad kan du gøre? Her er 3 gode ideer til dig:

  • Snak med folk, som du møder rundt omkring. Fx i supermarkedet, ved busstoppet, i is-kiosken, i butikker, eller når du dyrker sport. Du møder faktisk mange mennesker hver dag, og om sommeren vil folk gerne snakke. Du skal bare tage initiativet. Og du kan jo altid starte med at snakke om vejret :-)


  • Inviter din nabo eller dine kolleger på kaffe eller øl. Folk siger "ja tak" om sommeren. Og de forventer ikke så meget. En vandmelon, chips og så kaffe eller øl - så kan I hænge ud og snakke en time eller to.

  • Foreslå at mødes til en aktivitet, fx noget sport, en koncert eller bare en gåtur eller en tur på café. Der er sikkert nogen, der siger nej tak, men der er helt sikkert også nogen, der siger ja tak! Så du skal bare prøve det.

Og så er der det med talemåderne

Når du taler med danskere, så bruger de en masse talemåder. Det betyder, at de taler i billeder. Det er lidt svært, indtil man forstår det.


Hvis du deltager i kurset om talemåder, så kan du nemt øve dig på talemåderne her om sommeren, for det er så nemt at snakke med danskerne, når de slapper af.


Du hører måske danskerne bruge talemåderne fra kurset, eller du kan selv prøve at sige dem. Det bliver en god måde at træne dine nye udtryk på.


Når sommeren er slut, forstår du meget mere af, hvad danskerne siger.

Men du skal selv gøre noget
  1. Start med at tilmelde dig kurset om talemåder.

  2. Bestem hvilken sommerstrategi du vil bruge. Vil du snakke med folk, som du møder? Vil du invitere nogen? Vil du mødes med noget et sted? Du skal vælge én af idéerne.

  3. Smil til dig selv. Nu er du i gang med at lære mere dansk!


Det bliver en god sommer.




124 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Prøve i Dansk 3 er en svær eksamen - og det kræver god forberedelse. På mine kurser hjælper jeg tre forskellige grupper. Læs om dem her.