• Marie-Louise Kragelund

Læseopgaver handler ikke kun om at læse

Hvad skal man til en læseeksamen? Man skal selvfølgelig læse noget tekst og svare på nogle spørgsmål… Nej, sådan er det faktisk ikke helt.


Til Prøve i Dansk 3 (PD3) får man fire opgaver, som hedder læseopgave 1, 2a, 2b og 3, og de er meget forskellige.


I opgave 1 må man ikke begynde at læse! Hvorfor ikke? Fordi der 14-15 siders tekst og 15 spørgsmål, og du har kun 25 minutter! Hvis du begynder at læse, så har du ikke tid til at svare på spørgsmålene.


Hvad skal man så gøre? Man skal finde information det rigtige sted, og kun læse lige der.


Måske synes du, at det lyder lidt mærkeligt, og det kan jeg godt forstå. Derfor forklarer jeg meget mere om det på et webinar d. 29. september. Det er en online info-aften, hvor jeg fortæller om alle læseopgaverne. Du må også gerne stille spørgsmål.


Men hvorfor hedder det overhovedet læseeksamen, hvis man ikke skal læse? Det er, fordi læsning er mange forskellige ting. I den første opgave skal man finde informationer. Men i opgave 2a skal man bare læse en tekst og svare på spørgsmål. Desværre er spørgsmålene svære. Derfor vil jeg gerne forklare dig, hvordan du lettere kan forstå spørgsmålene. Det gør jeg også på vores info-aften.


Opgave 2b er helt ny, og ingen af os ved præcist, hvordan den bliver. Men jeg vil gerne vise dig, hvordan opgaven sandsynligvis bliver.


Og så er der opgave 3, hvor du får fire forskellige mulige svar til hvert spørgsmål. Men du må ikke kigge på mulighederne først, for så bliver du nemt forvirret. Det er super vigtigt, at du gætter på et svar, før du kigger på mulighederne. Og jeg vil gerne forklare dig hvorfor og vise dig, hvordan du kan gøre det.


Du kan tilmelde dig info-aften om PD3-læseeksamen her - jeg vil gerne hjælpe dig med at få en god eksamen.




9 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Prøve i Dansk 3 er en svær eksamen - og det kræver god forberedelse. På mine kurser hjælper jeg tre forskellige grupper. Læs om dem her.