Du kan blive bedre til dansk, hvis du svarer på engelsk
- mlkragelund
- 1. jun.
- 2 min læsning
Mange internationale bliver pressede, når nogen taler til dem på dansk. "How can I answer? What is the right thing to say in Danish?" Man tænker kun på, hvad man skal svare. Og det er svært.
Det er svært at svare på dansk, fordi:
a) Dit svar kommer ikke automatisk endnu (fordi det stadig er lidt nyt for dig at samtale på dansk), og derfor skal du lige tænke lidt først. Du vil gerne svare hurtigt, men det kan du ikke endnu. Din arbejdshukommelse skal arbejde, og det tager tid. Og nu bliver du både stresset og irriteret på dig selv.
b) Du ved ikke præcis, hvad du skal sige. Hvad siger man på dansk? Du prøver noget. Men du kan godt mærke, at det ikke er spot on. Det er irriterende.
Svar på engelsk og lyt på dansk
Men ved du hvad, måske skal du gøre noget andet:
Giv dig selv en måned, hvor du svarer på engelsk, også selvom folk taler dansk til dig.
Brug din energi på at lytte. Lyt til hvad folk siger. Repeter det inde i dit hoved. På den måde opbygger du sproglige ressourcer, som du kan bruge. Når du er hjemme, kan du prøve selv at sige det på dansk.
Efter en måned skifter du tilbage til dansk. Du ved du, hvad du kan sige. Start med et standardsvar eller en 2-3 standardfraser. Ikke mere. Det er nok.
Du skal lytte mere, end du skal tale
Mange siger til dig, at du bare skal snakke mere dansk. Men ofte er det faktisk vigtigere at lytte mere til dansk. Det gør dig bedre til at tale dansk.
Jeg håber, det hjælper dig.

Du kan få flere tips og hjælpe med at lære dansk i Danskklassen: www.danskklassen.dk



Kommentarer