top of page
Forfatters billedeMarie-Louise Kragelund

Udtale? Kom i gang!

Jeg møder masser af mennesker (fx ingeniører), som har studeret i mange år, og som elsker at læse bøger. De er tit rigtigt dygtige til at lære korrekt dansk, fordi de er så vant til at studere. De kan skrive, og de kan alle grammatikreglerne.


Men der er én ting, som man ikke kan studere sig til: udtale.


For at få en god udtale skal man fokusere på udtalen så tidligt som muligt. Jeg ved godt, at nogle lærere gør det meget teoretisk og svært, men det er faktisk meget simpelt:


  1. Du skal fokusere på, hvad du hører. Der er nemlig stor forskel på, hvordan vi skriver noget, og hvordan vi siger noget. Hvis man vil lære at tale dansk, så er det en god idé at fokusere på, hvad man hører, og ikke hvad man læser. Det her er vigtigere, end man lige tror. Jeg har mødt mange, som havde et stort ordforråd (de kendte mange ord), og som kunne skrive perfekt, og som kunne læse næsten alt, men som alligevel ikke rigtigt kunne tale med danskerne. For danskerne taler jo ikke, som de skriver. Nogle af de her mennesker fik desværre også dårlige karakterer til PD3, fordi læreren eller censoren ikke kunne forstå, hvad de sagde. Det er ærgerligt. Derfor er mit bedste tip til dig, der elsker at studere: Luk bogen og åben ørerne. Selvom det er frustrerende.

  2. hjælp af en sproglærer til de lyde, som er svære. For der er nogle lyde, som er lidt svære, indtil du har lært dem. Hvis du er én af dem, der godt kan lide systemer, så kan en dygtig sproglærer også hjælpe dig med at opdage systemerne i udtalen. For selvom det virker kaotisk, så er der faktisk system i forholdet mellem skriften og udtalen. Du kan fx godt lære at læse, hvornår et 'ø' skal udtales som i "købe", "søndag" eller "lørdag" ('ø' er faktisk ikke så svært; det er bare tre forskellige lyde). Hvis din lærer ikke kan hjælpe dig, så prøv YouTube eller find en anden lærer, for forskellige lærere har forskellige måder at hjælpe dig på. Find en måde, som fungerer for dig.

Det vigtigste er, at du fokuserer på udtalen tidligt. Men har du allerede talt dansk i mange år, og vil du gerne have en bedre udtale, så er det også muligt. Det kræver bare en del arbejde. Skriv til mig, så laver vi en plan til dig sammen.


God arbejdslyst med at lære dansk udtale :-)



210 visninger0 kommentarer

Comments


Commenting has been turned off.
bottom of page